avisdebat

Mere spalteplads til debattørerne

Svar til Peter Tudvad’s ‘En lille torn blandt alle roserne’

Dette indlæg er del af et svar til en artikel af Peter Tudvad i Jyllandsposten 11. november 2010: En lille torn blandt alle roserne

På grund af begrænsningen med 400 tegn på JP’s debatforum, har jeg valgt at oprette denne blog, for at have praktisk mulighed for at komme til orde i denne sammenhæng.

Jeg vil i følgende hverken beskæftige mig med undskyldninger, forklaringer eller bortforklaringer for Kierkegaards ‘antisemitisme’, men se på sandhedsværdien i Kierkegaards udsagn hvis vi forplanter ham til nutiden.

Fra Peter Tudvads artikel:

“Derimod kan jeg ikke betragte det som andet end skinbarlig antisemitisme, når Kierkegaard skriver, at jøderne er blodtørstige ågerkarle, at de snyder, at de sidder på medierne og konspirerer mod de kristne, at de som snyltere pønser på at slå deres europæiske værter ihjel, at de er materialistiske, at de er pengebegærlige, at de er skeløjede og pukkelryggede.”

Hvis nu vi for et øjeblik forplanter Kierkegaard til vores tid, og ser bort fra generaliseringerne, for at undersøge påstandene:

1) “At jøderne er blodtørstige ågerkarle”

Svar: Jøder har i århundreder domineret finansverdenen, de fleste store banker er ejet af jødiske familier, de samme familier som spillede vigtige roller i den internationele finans og krigspolitik helt siden den franske revolution. Efter finanskrisen hvor en lang række jødisk ejede banker spillede en hovedrolle, måtte millionvis af småsparere og husejere betale prisen for den uhæmmede spekulation. Ved mellemkomst af den i USA meget jødisk dominerede politik, blev bankerne reddet via ‘hjælpepakker’ som i sidste ende igen betales af de små i samfundet [moderne møntbeklipning?]. Nogle af den seneste tids største finanssvindlere var den meget jødiske Berie Madoff, og en lang række andre Jøder. Er dette samlede kompleks ikke en lille smule henad Kierkegaards lidt forenklede og bastante beskyldning om snyd, åger og pengebegær?

Hvad angår det sidste; pengebegæret. Tudvad selv fremstiller Jødedommen som verdslig og materialistisk. Er pengebegær ikke et af disse to egenskabers afledte symptomer? Forresten seneste nyt; holocausterstatningssvindel for $42 mio afsløret (10. nov New York Post). Kan det blive mere jødisk eller pengebegærligt? Siger enkeltstående hændelser og tilfælde overhovedet ikke noget, heller ikke hvis de forekommer regelmæssigt med baggrund i dette miljø?

(Kan diskuteres, men helt grebet ud af luften er tanken vel ikke?)

2) “At de sidder på medierne”

Svar: Langt den største del af alle store amerikanske medieforetagender er i jødisk eje. Undtagen Ruper Murdoch’s, men han er dog kun endnu mere Zionist emd de fleste Jøder. Også medierne i Sverige og Finland ejes overvejende af jødiske foretagender; de samme som også har store medieinteresser i Baltikum og store dele af Østeuropa. I USA er antallet af Jøder i prominente mediestillinger uhyrligt stort i forhold til deres befolkningsandel på højst 3 %. I Danmark er det næsten værre, hvis man tager med i betragtning at Jøderne ifølge deres egne statistikker udgør 7.000 = ca. 0,2 % af befolkningen.

For hver en Krasnik, Metz, Rothstein, Holm, Blüdnikow, Pundik, Wivel, Jerichow, og de op mod 30 – 40 andre jeg kunne nævne af en næsten tilsvarende prominens, skulle der være ansat 700 ikke-jødiske danskere ansat i tilsvarende stillinger, hvis disse blev fordelt efter de samme etniske kvoter som de samme medier efterlyser i forhold til de senest tilkomne indvandrere, da medierne jo ‘skal afspejle befolkningssammensætningen’.

Den jødiske dominans i medierne i Danmark kan således konstateres med det blotte øje og et minimum af simple regnefærdigheder og matematisk forestillingsevne, forudsat at man har kendskab til et minimum af mediefolkens etniske, religiøse, politiske (Zionisme), eller kulturelle tilhørsforhold.

Man kan så skændes om i hvorvidt udtrykket ‘de sidder på medierne’ er den helt korrekte beskrivelse.

(Myth Confirmed)

3) “At de konspirerer mod de kristne”

Svar: Der hvor Jøder har tilstrækkelig magt, som i USA, konspirerer jødiske organisationer på trods af jødernes forsvindende lille antal åbenlyst mod Kristendommen. De ønsker kristne symboler fjernet fra det offentlige rum, kristne bønner forbudt i skoler, ingen kors tilladt ved juleusmykninger på gaden, sygehuse, biblioteker. Selv når private opstiller krybbespil hvor skuet kan iagttages af offentligheden kræver jødiske organisationer at få dem fjernet.

På jødisk foranledning, selv om man helst allierer sig med andre “minoriteter”, skal julehilsner ikke længere hedde ‘Happy Christmas’, men ‘Happy Hollidays’, og ‘Christmas’ blev til ‘Holliday Season’. Samtidigt opstiller den erklærede racistiske ekstremistiske jødiske Chabad Lubavitch-sekt kæmpestore menoraer op i hele den kristelige verdens hovedstæder, på plænen foran det Hvide Hus, på den Røde Plads, ved Brandenburger Tor i Berlin, ofte større end og i konkurrence med juletræer. Jeg kunne forsætte opsummeringen og dokumentationen. Men google f.eks. Reverend Ted Pike, som har nøje dokumenteret Jøders antikristne bestræbelser i USA, fra år til år, fra lov til lov, fra de indledende procedurer til de endelige afstemninger.

(Myth Confirmed)

4) “at de (som snyltere) pønser på at slå deres europæiske værter ihjel,..”

Svar: I kredse som Peter Tudvad uden tvivl vil betegne som ‘ekstremt højreorienterede’, anses den muslimske masseindvandring til Europa som begyndelsen af et folkemord på Europæerne.

Da Jøderne i over hundrede år har lagt sig i selen for indvandring og multikultur, hvor de efter ’45 har haft en meget indflydelsesrig og priviligeret position hvorfra de har været i stand til at skubbe kraftigt til denne udvikling, anses de, især taget i betragtning af deres egne stik modsatte holdninger og strategier hvor det berører deres eget folk, som hovedansvarlige for masseindvandring og multikultur.

Der er i øvrigt også masser af udtalelser fra fremtrædende Jøder som viser at hovedargumentet for Jødernes indvandringsbegejstring udelukkende skyldes egeninteresse, ikke generelle humanistiske hensyn. Adskillige moderne nutidige Jøder har bevidnet at de ønsker at bryde den europæiske etniske homogenitet for egen (Jødernes) vindings skyld. Talmuds læresætninger er også helt i overensstemmelse med et optræden som et subversivt magtsstræbende element i et fremmed ikke jødisk samfund, i lighed med muslimernes Jihadbegreber. Se bl.a. Prof. Kevin MacDonalds bøger om emnet for seriøs dokumentation.

I øvrigt kan buddene om at udrydde ikke-jøder, såfremt de ikke længere er af værdi for Jøderne, læses i den jødiske religiøse litteratur, som Talmud og tilknyttede skrifter, samt i værkerne fra Moses Maimonides (Rambam). Henvisningerne til ikke-jøders mindreværdige karakter og forskellige former for retfærdiggørelse af drab på ikke-jøder, forekommer så mange steder i forskellig former, at der ikke kan være nogen tvivl om hensigten.

Fordi Talmud blev til mens Jøderne boede i områder behersket af andre lagde man en dæmper på alt for direkte udtalelser i Talmud. Hvorledes den ville have lydt hvis den var skrevet i dag, et sted hvor Jøderne regerer, kan man gætte sig til ved at læse udtalelser fra en lang række indflydelsesrige nutidige israelske rabbinere, som lægger endnu mindre fingrene imellem end Talmud. Talmud overgår langt de af jøderne ofte citerede ‘Zions Vises Protokoller’, i det den bevisligt er skrevet af Jøderne selv. Det at kunne finde en form for konspiration om jødisk magtovertagelse i Talmud, kræver ingen overmåde stor fantasi, kun lidt tålmodighed.
Det er kun logisk at Jøderne hellere vil omtale de førnævnte fantasiprotokoller, end at blive konfronteret med den ægte vare; Talmud som de selv erklærer sig som tilhænger af.

(Argumentationen er forståelig og rationel, proportionerne kan diskuteres)

5) Jeg springer hen over det med de skeløjede og pukkelryggede, men også her kunne jeg forestille mig gode forklaringer. Læs f.eks. filosemitten Richard Coundehove-Kalergi om Jøders påståede arvelige fysiske og psykiske problemer.

(Svært at få sammenhængen i de korte Kierkegaard-citater; det kan være ment nedgørende, men kan også henvise til visse udbredte træk ved datidens Jøders fysiognomi.)

************************************”

Hvis man ser på ovenstående pointer, kunne Kierkegaard hvis han havde levet i vor tid, være kommet med nogenlunde de samme argumenter som han gjorde den gang. Måske er det besværligt eller umuligt at føre bevis for at Kierkegaard og hans samtid forhold sig til erfaringer og reelle problemer frem for ‘fordomme’, og at deres afstandtagen fra Jødedommen / Jødefolket muligvis var fuld ud berettiget.

En del af de mest væsentlige påstande om Jøder som Kierkegaard udtalte i sin tid, kan dokumenteres fuld ud, som repræsentativ for situationen idag, hvis man ser bort fra generaliseringerne.

Andre vil være afhængig af synsvinkel og interpretationen af de foreliggende fakta, men kan ingenlunde fejes til side som ‘fordomme’ baseret på ‘gamle konspirationsteorier’. Der er i hvert fald en del dokumentation og rigeligt med indicier til stede for at kunne retfærdiggøre en dybtgående undersøgelse af påstandene.

Man kan for min skyld gerne debattere Jødernes rolle i finansverden, og om de optræder som ‘ågerkarle’ eller ej, eller hvor meget skyld for finanskrise og Ponzispil netop træffer jødiske foretagender. Men man kan ikke skjule at alle fem bestyrelsesmedlemmer i den amerikanske centralbank Fed er Jøder, at de jødiske banker spiller en overordentlig stor rolle i den internationale finanssektor, og har gjort det i mange mange år, og at der er utroligt mange Jøder repræsenteret netop der, lige meget om det gælder direktører, andre topfolk, eksperter eller kommentatorer, samt at Jøderne hører til USA’s allermest velhavende del af befolkningen. De jødisk ejede banker og medieforetagender og superrige Jøder, støtter også begge de amerikanske partier og andre organisationer med store bidrag. Det samme i England.

Det ville være forkert at antage, at alle Jøder i finans- eller medieverdenen har den samme dagsorden. Men observationer og undersøgelser har vist at der i hvert fald er mange af disse Jøder, som har udvist en større eller mindre slagside til fordel for Israel og andre jødiske interesser, hvis de da ikke som nogle, er israelske (dobbelte) statsborgere, har doneret store pengebeløb til jødiske organisationer, støtter den neokonservative / zionistiske linje, er praktiserende eller troende Jøder eller har bestridt poster i zionistiske organisationer. Alle sammen egenskaber og handlinger som oftest viser sig at give udslag til fordel for en pro-zionistisk politik i varierende omfang.

Er det antisemitisme?

Og nu det store spørgsmål; er det antisemitisme at debattere jødiske entiteter og analysere deres handlinger og disses baggrunde og konsekvenser i forbindelse med interessesfærer, magtforhold, finansielle forhold, indvandring, globalisering, Zionisme, ytringsfrihed, politik, religion, historie, etc. etc.?

Og er det ensbetydende med ‘at give Jøderne skylden for alle problemer i verden’, hvis man skulle komme til den konklusion at der er områder hvor summen af den organiserede Jødedoms indflydelse har haft alvorlige negative konsekvenser for vores samfund?

Slut

Eventuelle svar venligst i debattråden på JP.

Kort link til denne postering: http://wp.me/p1bO6y-7

Reklamer

Written by avisdebat

12. november 2010 hos 05:25

%d bloggers like this: