avisdebat

Mere spalteplads til debattørerne

Kommentar til Claus Elholms ‘Søren Espersen og den virkelige verden’

Læg mærke til følgende som små og store Zionister har til fælles: De går ind for NATO, FN, EU og internationale aktioner, ‘targettet killings’, militære invasioner og økonomiske boykot – når det retter sig mod muslimske lande. Når det er Israel som irettesættes, så er FN en ‘samling af diktaturstater’, men når FN vedtager sanktioner mod Iran, repræsenterer det lige pludseligt ‘det internationale samfund’.

De godkender tortur, når det drejer sig om ‘terrorister’, ‘illegale kombattanter’, ‘insurgents’, og hvad mere, whistleblowers måske? De hader Wikileaks og Assange – fordi de har mest at skjule, og derfor mest grund til at frygte hvad der kunne komme frem.

De er imod projekter som ‘Den Arabiske Dialog’, men siger godt for projektet, når det kan føre den mellemøstlige demokratiske forbryderstat nærmere EU. (DF’s seneste kovending)

De hader i følgende rækkefølge (citat fra Lars Hedegaard) ‘Holocaust-benægtere, nazister, fjender af homoseksuelle og racister’, men det forstyrrer dem ikke det mindste at deres mellemøstlige venner selv fører en racistisk politik som på mange punkter svarer til nazisternes, og dyrker en fordrejet og forløjet form for revisionisme til fordel for israelsk/zionistiske synspunkter, som ser bort fra åbenlyse, åbenbare og velkendte fakta og kendsgerninger, selv når det er til skade for deres egen danske nationale sag.

De går selvfølgelig ind for ytringsfrihed; for Muhammedtegninger, og udtalelser om muslimsk pædofili, men kunne ikke drømme om at tage folk i forsvar hvis meninger de ikke deler, selv om det i Europa endnu mest er sådanne folk som er udsat for politiske forfølgelse. Tvært imod! Pastor Niemöllers visdomsord falder på stenet jord i denne sammenhæng, selv om disse ord i deres egen interesse ville være nok så anbragt lige her.

Det er i dette lys man skal se Søren Espersen og den politik han promoverer.

Det er ‘Israel Først’, som det hedder i USA. Men Espersen og hans åndsfæller er ikke de eneste som bidrager til manipulationen. Nej, Espersen er faktisk den eksponent for DF som behandles mest velvilligt af de danske medier. Nok farer man i flint over Dansk Folkepartis ‘umenneskelige politik’, men partiets underlige kærlighedsforhold til den eneste demokratiske terrorstat i Mellemøsten udsættes meget sjældent for granskning analyse eller kritik.

I alle spørgsmål angående Irak, Afghanistan og Iran er Israel og dets udenlandske supporteres interesser centralt, men dette nævnes sjældent, og allerhøjst mellem linjerne. Selv af Claus Elholm og Carsten Jensen. Det som ikke skrives giver ofte et godt fingerpeg om hvilke interesser i virkeligheden dominerer dagsorden. Det er tydeligvis ikke alle som har lyst til at dele skæbne med Helen Thomas.

Ovenstående blev i første omgang stoppet af spamfilteret.

Jeg har rettet et par fejl som desværre havde sneget sig ind i det oprindelige indlæg.

 

JP blogs Claus Elholm Amerikanske Perspektiver 30 november 2010

Reklamer

Written by avisdebat

2. december 2010 hos 04:54

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. […] Avisdebat 2 december 2010 – Kommentar til Claus Elholms ‘Søren Espersen og den virkelige verden’ […]


Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: