avisdebat

Mere spalteplads til debattørerne

Morten Uhrskov Jensen: Frankrig, en tragedie

leave a comment »

Hernede en kommentar til Morten Uhrskov Jensens blogartikel på Set fra højre; Frankrig, en tragedie.

Her et par linier fra bloggen:

Frankrig, en tragedie

Hovmod står for fald. Frankrig begik hybris, og nu rammer nemesis Europas engang stærkeste magt for fuld kraft. Den franske elite troede, den kunne gå på vandet. Den franske elite bildte sig ind, at den kunne kontrollere den arabiske verden, sådan som David Pryce-Jones har påvist det i sin bog Betrayal: France, the Arabs, and the Jews.

Den amerikanske journalist Nidra Poller, der har boet i Paris siden 1972, har netop skrevet en artikel med titlen En fransk intifada. Her giver hun et sjælsrystende billede af et Frankrig i fuld opløsning. Det skal med, at Nidra Pollers artikel står at læse i tidsskriftet Middle East Quarterly der er kendt for at stå uden for det politisk korrekte paradigme, når det gælder Israel og den arabiske verden. Flere af de tildragelser, som Nidra Poller omtaler, har i øvrigt også været omtalt i danske medier, f.eks. optøjerne i Grenoble sidste år.

Jødehadet

Antisemitismen er i dag permanent til stede i Frankrig. Med konflikten mellem Israel og palæstinenserne som undskyldning er de franske jøder jaget vildt. [..] mere

Kommentar
Som sædvanligt hænger mit indlæg i spamfiltret, og siden min tillid til Uhrskovs Jensens hæderlighed foreløbig kan ligge på et meget lille sted siden hans seneste censur af en blogpost som indeholdt ordene ‘at brække sig’ (voldsomt sprogbrug!), lige efter at han havde forsikret mig om at jeg kunne deltage i debatten på lige vilkår med alle andre, efter at have været chikaneret af (angiveligt) bloggens spamfilter, poster jeg med det samme mit seneste indlæg her, i stedet for at vente på det måske bliver godkendt en gang når debatten er over.

Hugo Pieterse, Odense | Skrevet: 15. feb 11 kl. 06:49
Synd for de forfulgte franske Jøder…Men hvem har de at takke?

Det er de jødiske organisationer og jødiske aktivister som står direkte bag de nuværende censurlove og racismeparagraffer i Frankrig, som gennem årene har gjort det meget svært for franske modstandsbevægelser at stille noget som helst op overfor masseindvandringen.

De nuværende love i Frankrig som f.eks. gør det strafbart blot at argumentere for fri historisk forskning, er lavet efter jødiske ønsker, blev promoveret af jødiske akademikere og aktivister som Pierre Vidal-Naquet, Serge Klarsfeld og Georges Wellers.

Processen blev overset af overrabbiner René Samuel Sirat, officielt fremlagt af den (ikke jødiske) kommunist Jean Claude Gayssot, og til sidst vedtaget af den jødiske statsminister Laurent Fabius, resulterende i én af Europas skrappeste censurlove, nu kendt som Fabius-Gayssot-Loven af 13 juli 1990.

Inden loven blev vedtaget dukkede der meget bekvemt ‘antisemitiske incidenter’ op ved en begravelsesplads i Carpentras, hvor jødiske grave blev vandaliseret, ifølge en massiv mediekampagne, ‘inspireret af revisionistiske skrifter’.

Rabbineren Sirat er også direktør af Unesco Formandskabet “Reciprocal Knowledge of the religions of the Book and teaching of Peace”, primært en jødisk muslimsk samarbejdsorganisation.

I Frankrig er det for en stor dels vedkommende jødiske organisationer især LICRA, som står bag forfølgelsen af intellektuelle dissidenter. En bemærkelsesværdig detalje i de franske love er, at de store bøder som ofte deles ud til tankeforbrydere (i størrelsesorden 50.000 kr. og mere) ofte tilflyder de samme organisationer som står bag anmeldelserne. Der er altså et betydeligt økonomisk incitament til at forfølge folk for deres udtalelser. Det svarer til at Zenia Stampe og det Radikale Venstre inkasserer de bøder som tildeles folk som Hedegaard og Langballe.

LICRA (International Liga mod racisme og antisemitisme) begyndte som ”The League against Pogroms” i 1927 efter Jøden Sholom Schwartzbart havde myrdet den ukrainske nationalhelt og fjende af bolsjevikkerne, Symon Petliura, i Paris i 1926. Så blev den til LICA (Ligaen mod antisemitisme), men skiftede navn i 1979, til det nuværende LICRA, for af drage fuld nytte af hjørnestenen blandt kneblelovene i Frankrig, anti-racisme loven, som var trådt i kraft i Frankrig i 1972. Det tog 51 år, før LICA fandt ud af, at man manglede ordet ”racisme” i navnet.

En af de ledende jødiske ”anti-racister” og organisatorer bag organisationerne, filosoffen Bernard-Henri Lévy, tilpassede de berømte ord ”Jeg tænker, derfor ér jeg” til ord, der passede ham bedre: ”Jeg hader, derfor ér jeg!”

Den jødisk/zionistiske ekstremist Bernard-Henri Levy fører sig nu frem som modstander af islamiseringen, lige som de fleste af de andre ‘franske’ tidligere venstrefløjsfilosoffer, hvoraf de fleste nu er blevet til ‘neokonservative’, og citeres vidt og bredt på f.eks. danske blogs som ‘forkæmper for ytringsfriheden’, selv om denne moralsk anløbne Zionist på ingen måder lægger skjul på sin begejstring for knebellovene; for så vidt de altså beskytter jødiske interesser.

Upassende ? Klag over indlæg

Kære læser. Din kommentar er blevet stoppet af bloggens automatiske spamfilter. Redaktionen vil vurdere kommentaren hurtigst muligt og offentliggøre den, hvis den i øvrigt overholder JP’s debatregler.

Direkte link til mit indlæg (Skrevet: 15. feb 11 kl. 06:49)

Mere info om den franske jødelobbys indflydelse på indvandringspolitikken og racismelovgivningen:

Det anti-racistiske Europa som juridisk galehus – en baggrund

Jewish Involvement in Immigration and Hate Speech Legislation – France

Reklamer

Written by avisdebat

15. februar 2011 hos 07:12

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: